Gu­r˙n Bergmann - haus
5. mars 2016

NÝu ßstŠ­ur fyrir nŠtursvita

Ůa­ er kannski frekar ˇsmart a­ fjalla um nŠtursvita ß Smartlandinu, en ■egar Úg var spur­ a­ ■vÝ hva­ ylli honum ßkva­ Úg a­ leita upplřsinga hjß Mr. Google. ┴ vefsÝ­unni Webmed fann Úg grein um nŠtursvita og ■ar sem nŠtursviti er oft eitthva­ sem fˇlk vill helst ekki tala um, ßkva­ Úg a­ deila upplřsingunum hÚr.

Me­ nŠtursvita er ßtt vi­ mikinn svita a­ nŠturlagi. E­lilegt er a­ svitna ef svefnherbergi­ sem ■˙ sefur Ý er ˇvanalega heitt og ■˙ sefur undir of ■ykkri sŠng. Hinn eiginlegi nŠtursviti birtist hins vegar Ý miklum svitak÷stum a­ nŠturlagi, sem lei­a til ■ess a­ nßttf÷t og sŠngurfatna­ur rennblotnar og tengist ß engan hßtt of miklum hita Ý herberginu.

Stundum er ■ˇ erfitt a­ greina ß milli ro­akasts (mikils hita og ro­a Ý andliti e­a ß lÝkama) og hins eiginlega nŠtursvita.

Margar mismunandi ßstŠ­ur geta legi­ a­ baki nŠtursvita. LŠknar ■urfa yfirleitt a­ fß nßkvŠma sj˙kras÷gu og stundum senda fˇlk Ý řmsar rannsˇknir til a­ kanna hvort eitthva­ heilsufarslegt liggi a­ baki nŠtursvitanum. Nokkur ■ekkt heilsufarseinkenni sem valdi­ geta nŠtursvita eru:

  1. TÝ­ahv÷rf. Hitakˇfin sem geta fylgt tÝ­ahv÷rfum ver­a oft a­ nˇttu til og eru algengasta ors÷k nŠtursvita hjß konum.
  2. Ofsvitnun. Ofsvitnun felst Ý ■vÝ a­ lÝkaminn framlei­ir sÝfellt of mikinn svita ßn ■ess a­ nokkrar lŠknisfrŠ­ilega skřringar finnist ß ■vÝ.
  3. Sřkingar. Berklar eru s˙ sřking sem algengast er a­ tengja vi­ nŠtursvita. En bakterÝusřkingar, eins og til dŠmis hjarta■elsbˇlga (bˇlga Ý hjartalokum), beinsřking (bˇlgur Ý beinum) og Ýger­ Ý lÝkamanum geta valdi­ nŠtursvita. NŠtursviti er lÝka merking um HIV sřkingu.
  4. Krabbamein. NŠtursviti er oft fyrsta einkenni sumra krabbameina. Algengasta tegundin sem tengist nŠtursvita er eitlakrabbamein. Fˇlk sem er me­ ˇgreind krabbamein fŠr ■ˇ oft ÷nnur einkenni lÝka, eins og sˇtthita e­a ■a­ grennist af ˇ˙tskřranlegum ors÷kum.
  5. Ge­lyf. Algengt er a­ ■unglyndislyf lei­i til nŠtursvita. Tali­ er a­ 8-22% ■eirra sem noti ■unglyndislyf ■jßist af nŠtursvita. Ínnur ge­lyf hafa lÝka veri­ tengd vi­ nŠtursvita.
  6. Hitastillandi lyf. Lyf sem tekin eru til a­ lŠkka sˇtthita, eins og asprÝn og parasetamˇl, geta valdi­ nŠtursvita. M÷rg ÷nnur lyf geta valdi­ nŠtursvita og hitak÷stum.
  7. Blˇ­sykurfall. Lßgur blˇ­sykur getur valdi­ nŠtursvita. Fˇlk sem notar insulin e­a t÷flur vi­ sykursřki, getur fengi­ blˇ­sykurfall a­ nˇttu til og vanalega fylgir ■vÝ ■ß sviti.
  8. HormˇnaˇjafnvŠgi. NŠtursviti og hitak÷st tengjast oft řmsu hormˇnaˇjafnvŠgi, ■ar ß me­al vanvirkni e­a ofvirkni Ý skjaldkirtli.
  9. Taugakerfi­. Ůa­ er ekki algengt, en ßstand tengt taugakerfinu ■ar ß me­al ˇsjßlfrß­ ofvi­br÷g­, ßfallar÷skun, heilablˇ­fall og truflanir Ý taugakerfinu, geta valdi­ nŠtursvita.