Karen Axelsdˇttir - haus
11. febr˙ar 2010

Hvernig fer ■rÝ■rautarkeppni fram?

HÚr er stutt myndskei­ frß heimsmeistaramˇtinu ß Hawaii 2009.

Keppni byrjar ß sundinu ■egar hleypt er af skoti. HÚrlendis hefur sundi­ eing÷gnu fari­ fram Ý sundlaugum en erlendis er sundleggurinn nßnast alltaf Ý sjˇ, st÷­uvatni e­a Ý ß ■ar sem keppendur řmist hlaupa af str÷ndinni ˙t Ý sjˇ ■egar hleypt er af e­a er safna­ saman ß­ur ofan Ý vatninu fyrir framan strengda byrjunarlÝnu. Sundleggurinn er oft afar tro­inn og er stundum lÝkt vi­ ■a­ a­ vera fastur Ý ■vottavÚl enda ß stŠrstu mˇtunum allt a­ 3000 keppendur rŠstir ˙t samtÝmis. Hins vegar er oftar rŠst ˙t Ý hollum t.d me­ 5 mÝn millibili og er ■a­ mun Šskilegra fyrir byrjendur. Ef hitastig vatnsins er undir 25 grß­ur, synda flestir Ý blautb˙ningum en ef hitastig fer undir 17 grß­ur er skylda a­ keppa Ý ■eim. Engar reglur gilda ß sundinu og heimilt er a­ synda beint fyrir aftan nŠsta mann (drafta) sem sparar manni talsver­a orku.

Ůegar sundinu er loki­, hleypur keppendi ß skiptivŠ­i­ ■ar sem hjˇla- og hlaupab˙na­ur er geymdur ß slß merktu n˙meri hvers ■ßtttakanda. MikilvŠgt er a­ sko­a ß­ur hvar slßin ■Ýn er og mi­a vi­ kennitleiti Ý umhverfinu ■vÝ eftir sundi­ er algengt a­ vera smß ringla­ur og ■ß getur veri­ erfitt a­finna dˇti­ sitt. Til a­ ey­a ekki ˇ■arfa tÝma ■arf a­ vera sn÷ggur a­ klŠ­a sig ˙r blautb˙ningnum, setja ß sig hjßlm, skˇ og fara ß hjˇli­ (ßgŠtt a­ Ýmynda sÚr a­ ma­ur sÚ a­ ver­a seinn Ý flug). Best er a­ vera Ý a­sni­num samfesting e­a ■r÷ngum buxum og topp undir blautb˙ning til a­ ■urfa ekki a­ ey­a tÝma Ý a­ klŠ­a sig Ý f÷t. Vi­ Ýslenskar a­stŠ­ur er ■ˇ oftast nau­synlegt a­ klŠ­a sig Ý topp eftir sundlegginn. Ůeim minna sem ■arf a­ gera ß skiptisvŠ­inu ■eim betra en lengra komnir t.d festa skˇna ß hjˇli­ me­ teygju, festa orkugel, sˇlgeraugu ofl. me­ lÝmbandi ß střri­ og setja■etta allt ß sig ß fer­. MikilvŠg regla er a­ festa ß sig hjßlminn ß­ur en hjˇli­ er snert, ella fß 2 mÝn˙tur Ý sekt.

Hjˇlaleggurinn er best til ■ess fallinn a­ hla­a sig upp af orku me­ t.d geli og Ý■rˇttadrykk og mun Úg fjalla nßnar um ■a­ sÝ­ar ■ar sem orku■÷rf fer alveg eftir vegalengdum og einstaklingum. ═ styttri vegalendum er ˇhŠtt a­ fara geyst ß hjˇlinu ■ar sem hlaupi­ er ekki ■a­ langt en Ý lengri vegalendum skiptir ÷llu a­ keyra sig ekki alveg ˙t ß hjˇlinu ■ar sem hlaupi­ tekur mikinn toll. ╔g mŠli me­ a­ hjˇla Ý lÚttari gÝr og spinna meira sÝ­asta kÝlˇmetrann til a­ undirb˙a lappirnar fyrir hlaupi­.

Ůegar hjˇlaleggnum er loki­ fara keppendur aftur inn ß skiptisvŠ­i­, leggja frß sÚr hjˇli­ ß merktan sta­, setja ß sig hlaupaskˇna og hlaupa ■ar til marklÝnu er nß­. Flestum finnst erfi­asti hluti ■rÝ■rautar (eftir a­ sigrast ß sundˇttanum) vera a­ hlaupa ■egar ma­ur er or­inn vel ■reyttur eftir hjˇlrei­arnar. ╔g mŠli me­ a­ taka lÝtil og mj÷g hr÷­ skref fyrsta hßlfa kilˇmetrann til "finna lapparinar" eins og ■a­ er kalla­. Svo er bara a­ njˇta ■ess og umfram allt vera ■akklßtur a­ hafa hreysti til a­ lj˙ka keppni en tilfinningin a­ klßra, bŠta fyrri tÝma, hva­ ■ß vinna til ver­launa er ˇlřsanleg :-)